Sorg - de 5 faser

Jeg har valgt indlede dette skriv med et citat som jeg syntes er så fint formuleret.

"Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve hen over dit hoved. Men måske kan du forhindre dem i at stoppe op og bygge rede i dit hår."

At sorg kan ramme os igennem livet er noget de fleste af os kan nikke genkendende til, jeg har personligt oplevet hårde og kritiske sygdomsforløb i familien og hos venner, heldigvis for de fleste med et positivt udfald, men desværre også med tab.

Hvordan finder jeg så styrken til at komme ud af tomrummet, magtesløsheden og videre med livet, når en ubærlig sorg har ramt mig?

Forandring kræver handling og det mest trygge er at gøre som vi plejer, men hvis det vi plejer at gøre ikke længere virker så er vi nødsaget til at gøre noget andet

Når der i min praksis kommer en klient, som skal have hjælp til at rumme og bearbejde sin sorg, er det vigtigt for mig at møde den sorgramte så roligt og nærværende som muligt. Sammen arbejder vi for at give god plads og tid til afskeden med det mistede, men samtidig også med fokus på at give plads til det nye liv som følger med når vi mister.

Min styrke som terapeut ligger i at jeg ikke er bange for at gå ind i det svære og ubærlige, tværtimod syntes jeg der ligger noget smukt og helende i at kunne støtte og lyse ind i det voldsomme mørke et menneske som er i sorg ofte oplever.

Hvad er sorg?

Sorg er en følelse af tab og er den reaktion vi oplever når vi mister noget betydningsfuldt og vigtigt for os. Det kan være en person som dør, men det kan også være andre tab, f.eks. skilsmisse, sygdom, job eller et kæledyr mm.

Sorg kan være fyldt med forkerthedsfølelse, hvis omgivelserne har svært ved at rumme den sorg du står midt i.

Hvordan reagerer vi på sorg?

Sorg er en naturlig del af livet for de fleste af os, den kan komme når som helst og kan være ensom at stå med alene. Sorg forsvinder aldrig, men vi lærer at leve og være med den. Vigtigst af alt er forståelsen for at alle sorgprocesser er vidt forskellige og individuelle og at der ikke er noget der er rigtigt eller forkert i sorgen.

Jeg har indsat " sorgens 5 faser" en model som er udviklet af Elisabeth Kübler-Ross, forklaret med mine ord. Håber at den kan give en større forståelse for lige netop din sorg og måske også være en lille guide ind i sorgen.

Det er vigtigt for mig at understrege at nedenstående beskrivelse er en simplificeret forklaring, sorg er langt mere kompleks og nuanceret end det jeg har prøvet at forklare med denne korte beskrivelse.

1. Benægtelse

Den første reaktion er benægtelse. I denne fase, bliver verden meningsløs og overvældende. Her har vi endnu ikke erkendt, forstået, eller accepteret hvad det er der er sket og vi mener at det må være en fejltagelse.

Benægtelse er en chokvirkning som giver os en følelsesmæssig beskyttelse, for ikke at blive for overvældet af vores tab.

Efterhånden som vi accepterer tabet og opdager at tabet er virkeligt begynder vores healingproces. Vi bliver stærkere, benægtelsen mister sit tag i os og bliver erstattet af nye følelser.

2. Vrede

Når vi erkender, at benægtelsen ikke kan fortsætte kommer vi i vores følelsers vold, vi bliver frustreret og vrede, både på den som har forårsaget smerten, men det kan også være en vrede rettet mod skæbnen eller verden generelt.

Reaktionerne kan være både udadrettet og aggressive men kan også vise sig som handlingslammelse fordi følelserne er så overvældende at vi får en følelse af at vi aldrig kommer videre og at det er umuligt at se fremad på dette stadie.

3. Forhandling

Denne fase indebærer håb om at situationen kunne være anderledes, og vi prøver igennem forhandling og kompromisser med os selv at få sorgen til at gå væk. Her er skyld ofte forhandlingernes følgesvend. Det er her selvbebrejdelserne sætter ind "hvis bare jeg havde gjort anderledes" så kunne jeg måske få det tabte tilbage.

4. Depression

Her bliver vi kede af det, der er sket. Vi kan få en følelse af tomhed, magtesløshed, meningsløshed og dyb fortvivlelse. Herudover kan der opstå et behov for at isolere os for omverdenen eller trække os ind i os selv for at reflektere over det, vi har mistet.

Det kan føles fuldstændig ulideligt og uudholdeligt, men her er det vigtigt at vi forholder os til smerten, selvom livet i denne fase kan føles kaotisk, skræmmende og som om der ikke er nogen vej op af det sorte hul vi er havnet i.

5. Accept

Eller i virkeligheden måske mere en tilpasning af et forandret liv, solen begynder igen så småt at skinne på os igen og vi begynder gradvist i denne fase at acceptere og tilpasse os vores tab og øver os i at håndtere vores nye virkelighed.

Accepten betyder bestemt ikke øjeblikkelig lykke, vores liv er ændret for evigt, og vi skal lære at tilpasse os den nye virkelighed.

Her handler det ikke om at komme videre eller komme over sorgen, men om at finde en fin plads til den i vores liv.

Hvordan øver jeg mig I at leve med sorgen?

Selvom sorgen som oftest aftager over tid, vil sorgen alligevel dukke op fra tid til anden.

Sorgbearbejdning handler om at have fokus på den ændrede livssituation, hvor det mistede ikke kommer tilbage og det derfor nu er et livsvilkår for os, som kan føles ubærligt

Sorg kan udvikle sig til en kompliceret sorg. Kompliceret sorg er når sorgreaktionen ikke aftager, forbliver intens og det kan føles vanskeligt at fungere socialt og arbejdsmæssigt. Det er svært at præcisere helt præcis hvornår sorgen er blevet til en kompliceret sorg, symptomerne er de de samme som ved den naturlige sorg dog kraftigere i intensiteten. Når sorgprocessen over en længerevarende periode er årsag til nedsat livskvalitet og i værste tilfælde bliver invaliderende, er sandsynligheden for at den er behandlingskrævende stor.

Det kræver styrke og mod at turde række ud efter at professionel hjælp. At gå i terapi for at bearbejde din sorg, handler ikke om at du skal "fikses" for at komme videre eller sorgen skal gå væk, tværtimod handler det om at du skal have hjælpe til at lære at leve med sorgen præcis på den måde der er givende for dig.

Heldigvis oplever vi som sørgende ofte en rigtig god og kærlig støtte fra vores nærmeste familie og netværk. Men sorgen kan også blive en meget ensom proces, hvor vi kan føle os svigtet af vores omgivelser, vi bliver mødt af stødende kommetarer eller mennesker der undgår os, fordi de har svært ved at håndtere vores sorg.

Vi som pårørende, venner eller bekendte skal aldrig være bange for at spørge ind til den sorgramte, tavshed er i virkeligligheden langt mere smertefuldt end det at turde møde den sørgende med interesse og nysgerrighed uden at skulle fikse noget….så er du i tvivl om hvad den sørgende har brug for…. så spørg❤️