Ansigtsbehandling og livskrise

Jeg har været i netværksgruppe i dag og for at være helt ærlig gad jeg faktisk ikke. Men jeg kom afsted og heldigvis viste det sig at de andre fra netværket heldigvis havde en ligeså flad energi som mig

Mens vi sidder og snakker, fortæller jeg kort om at jeg er inde i en mindre mental krise da jeg føler at det er lidt op ad bakke professionelt, vi kommer så tilfældigt ind på en oplevelse jeg havde for nylig, hvor jeg helt uvidende endte med at give psykisk førstehjælp til et menneske i livskrise i forlængelse af en ansigtsbehandling.

Jeg var inviteret på spaophold med overnatning, som jeg havde været så heldig at have modtaget i gave. Udover spaen kunne jeg også tilkøbe en ansigtsbehandling, som jeg valgte at benytte mig af.

Ansigtsbehandlingen startede en smule bemærkelsesværdigt da kosmetoglogen indledte behandlingen med både at være lidt stresset og komme med et par udtalelser som jeg undrede mig lidt over, men jeg valgte at læne mig tilbage og nyde min selvforkælelse og ellers ikke at lade mig påvirke af hvad end der måtte gå hende på. Da vi er ved at nå afslutningen på behandlingen, går hun ud for at foretage et telefonopkald til et nært familiemedlem som er på hospitalet. Da hun kommer tilbage spørger jeg ind til om alt er ok, og hun fortæller kort hvad historien går ud på hvorefter hun afslutter den dejlige ansigtsbehandling.

Jeg ønsker god bedring til hendes familiemedlem og i det sekund ændrer vores relation sig fuldstændig og bliver til en kærlig og nærværende mini terapi session af en kvinde i livskrise, som bryder fuldstændig sammen foran mig. 25 års dyb sorg og traume over et tragisk dødsfald af en tæt relation, en nylig afsluttet dyb og intens kærlighedsrelation, havde flået hendes hjerte fra hinanden, og et utrygt tilknytningsmønster fra hendes opvækst gjorde, at hun nu ikke længere kunne holde sammen på sig selv, hendes verden ramlede bogstaveligt sammen da jeg spurgte ind til hende. Oplevelse på oplevelse havde lagt sig dybt i hendes nervesystem og nu var der ikke plads til flere chok i hendes krop.

Så mit fokus blev at få denne kvinde tilbage i hendes egen krop, ved først og fremmest at få hendes overfladiske vejrtrækning ned til en dybere vejrtrækning, grounde hende ved at hun mærker sine fødder på jorden, snakke ind i følelserne i hendes krop, med nærværende øjenkontakt så hun ikke dissociere og ellers giver hende tid og rum til at få mange års indespærrede følelser til at flyde frit.

På trods af være helt i knæ mentalt har hun kæmpet sig afsted på job for at udføre det som hun er rigtig god til, nemlig at få mennesker som dig og mig til at føle os set og mødt med sit store nærvær og nysgerrighed, men hun har desværre også i sin jagt på at få os andre til at føle os godt tilpas, undertrykt og overhørt alle hendes egne krops signaler om at stoppe op og mærke efter. Der forstod jeg også at sammenhængen mellem hendes stress og lidt "mærkelige" udtalelser i starten af behandlingen i virkeligheden var et råb om hjælp, hun var en kvinde i dyb krise, som var ved at drukne i de overvældende følelser nye som gamle, som var i gang med at overmande hende fuldstændig og hun havde brug for at blive set og mødt, præcis som hun gør for alle os andre der kommer i hendes kyndige og professionelle hænder.

Dagen efter møder jeg hende tilfældigt og hun fortæller at hun er dybt taknemmelig over vores kærlige sjæle møde og den kæmpe gave det det havde været for hende at lige netop jeg endte på hendes briks. Hun var et nyt sted ift. dagen før, meget lettere indeni og med nye vinkler på hendes liv, selvom hun var helt klar over at 25 års indespærrede følelser jo ikke er forsvundet på 40 min. Hun har stadig har en personlig rejse foran sig, hvis hun har lyst og mod på det. Jeg føler i hvert fald præcis som med de klienter jeg til dagligt møder i min klinik at hun fortjener at få lov til at se hvor kærligt og nærværende menneske hun er.

Men det var ikke kun hende der havde mærket vores sjæle møde. Jeg er dybt taknemmelig over at hun for det første havde lyst til at dele sin personlige livshistorie med mig og at et helt tilfældigt møde med et menneske i krise tog en så uventet drejning og at jeg var så privilegeret at få lov at bidrage med mit kærlige nærvær, rummelighed, forståelse og min professionelle tilgang.

Denne historie viser jo bare at på trods af de forskellige kriser vi møder i vores liv, så er det ofte mødet med et andet menneske med andre ressourcer eller et andet overskud, som kan støtte os i at komme videre fra krisen. Så dagen som jeg indledte fortællingen med, som for mig handlede om flad energi, mental krise, manglende inspiration og en lyst til at give op med at praktisere som terapeut, blev faktisk til denne fine historie, inspireret af min netværksgruppe der kærligt mindede mig om, hvorfor jeg IKKE må opgive mit kald som psykoterapeut. Fordi på trods af de bump jeg møder på min egen vej så ved jeg at jeg gør en forskel for de mennesker jeg møder derude i verden, hvilket er så sindssygt vigtig og givende for mig. Præcis som kosmetologen gør en forskel hver dag i sit arbejde, den dag vi mødtes var det hende der havde brug for en kærlig hånd i ryggen, præcis den samme trygge hånd i ryggen som jeg fik fra min netværksgruppe forleden.